Bløde knapper, ømme skud.

24/05/2006 § 1 Comment

Bløde knapper, ømme skud.
– lille introduktion til Gertrude Stein.

Af Tania Ørum

At læse Gertrude Stein (1874-1946) er som at lære at læse helt forfra igen.
Tag nu blot en af de første tekster, Peter Laugesen har oversat til dette nummer, med titlen MALAKIT (= et grønt mineral, der kan blankpoleres):

The sudden spoon is the same in no size. The sudden spoon is the
wound in the decision.

Problemet her er ikke, at ordene kombineres på uvant vis, så tidsadjektivet “pludselig”, der normalt lægger sig til substantiver, som angiver bevægelse eller ændring, nu forbindes med genstanden “ske”, der ikke plejer at bevæge sig ved egen kraft. Det er den slags nydannelser, metaforik traditionelt har arbejdet med – bl.a. for at frembringe nyt syn på verden. Lidt vanskeligere kan det være at se for sig, hvordan der kan være et “sår” i en “beslutning” – igen to gloser sat sammen, som ikke hører til i samme register (hhv. et konkret, organisk substantiv og et abstrakt begreb). Ovenikøbet er der ikke nogen ramme, der kan angive, hvad ordene skulle være metaforer for, og de to evt. metaforiske sammenstillinger forekommer heller ikke at passe sammen indbyrdes.
De to parallelle sætninger, teksten består af, er i og for sig ikke vanskeligt opbygget, men ganske enkel, ligefrem syntaks med et subjekt (artikel + adjektiv + substantiv), et verbum (“er”) og et prædikat (hhv. “the same” og “the wound”) efterfulgt af et præpositionsled, der angiver hvor og hvordan sætningernes udsagn om identitet gælder. Semantisk kan første sætning læses på to måder i den engelske udgave. Den kan både betyde: “Den pludselige ske er den samme i ingen størrelse” (Laugesens valg) og “Den pludselige ske er ikke den samme i nogen størrelse” – i al syntaktisk enkelhed ikke noget helt enkelt udsagn.
Den største vanskelighed består imidlertid i, hvordan man overhovedet kan få mening i teksten som helhed. Hvad står der egentlig i de to sætninger? Hvordan forholder de to sætninger sig til hinanden? Og hvad har de med overskriftens MALACHITE at gøre?
Ingen læsevaner slår til over for sådan en tekst. For at læse den må man øve sig på at læse helt forfra igen. Netop forfra : Steins tekster er ikke forudsætningskrævende som eksempelvis Joyces eller Pounds, der kan løses som en rebus, hvis man finder referencen og kender de andre tekster, der henvises til. De er heller ikke sprogligt dunkle, men består i hovedsagen af kendte, forholdsvis enkle ord sat sammen i ret enkle sætningskonstruktioner. Der er snarere noget primitivt, ABC-agtigt over Gertrude Steins tekster. For at læse dem må man helt tilbage til de grundlæggende forhold i læsningen. Man må så at sige stave sig frem fra ord til ord og overveje forholdet mellem ordbillede, lyd og betydning (bemærk f.eks. de mange s-lyde i MALAKIT-teksten og halvrimet mellem “spoon” og “wound”); forholdet mellem de enkelte ord, vendinger og sætninger indbyrdes; mellem tegn og virkelighed; og mellem teksternes sprogspil og læserens egne associationer.
Frem til slutningen af 1970’erne bestod Steins læserskare mest af andre medlemmer af avantgarden (ikke blot forfattere, men også billedkunstnere, komponister, teaterfolk og scenografer mv.). Siden firserne er flere akademiske læsere kommet til, i takt med at nye analysemetoder og tekstteorier omsider gjorde det muligt for litteraturforskere at nærme sig Steins skrivemåde, og i takt med den feministiske kritiks fremhævelse af de kvindelige forfattere i litteraturhistorien. For det store flertal af læsere og kritikere er Stein forblevet den mest ulæste af Den Store Modernistgeneration, og man kan stadig støde på forholdsvis oplyste kritikere, der affærdiger Gertrude Stein som en amerikansk societyværtinde i Paris, der skrev ulæselige bøger. Senest er hun i Danmark blevet fremstillet i den rolle i teaterstykket med Bodil Udsen i hovedrollen og af Politikens USA-korrespondent Bent Albrechtsen for et par år siden.
Også i sin samtid var Gertrude Stein upubliceret og ulæst. I sin selvbiografi The Autobiography of Alice B. Toklas, anlagt som samleverens erindringer om sit liv med Stein (et værk, der derimod solgte godt), fortæller Stein meget illustrerende om, hvordan den amerikanske forlægger, hos hvem hun selv bekostede udgivelsen af sin første bog Three Lives, udsendte en konsulent til Paris i den tro, at det måtte dreje sig om en ikke-engelskkyndig skribent. Mange andre har i tidens løb ment, at primitiviteten og uforståeligheden i Steins tekster simpelthen skyldtes, at hun ikke kunne stave, var udannet, ubelæst eller ubegavet – påstande, som kan afkræftes ved at læse hendes foredrag, der bl.a. viser et passioneret, omend egensindigt, forhold til grammatik. En nyere amerikansk forsker Peter Quartermain har modsat argumenteret for, at hendes skrivemåde netop var den mest adækvate for en amerikansk forfatter, der i denne periode præget af enorm indvandring fra mange forskellige lande til USA ikke kunne forudsætte nogen fælles sproglig kompetence, kulturel referenceramme eller fælles værdinormer hos sit publikum.
Med sin ABCagtige enkelhed i vokabular og syntaks og sin betydningsmæssige åbenhed, der kræver læserens aktive medvirken og associative udfyldning, befinder Gertrude Steins forfatterskab sig på kanten af det læselige. Men hvis man læser med et fordomsfrit sind, forfra, giver Steins tekster adgang for de mange skiftende betydninger og associationer, forskellige læsere kan knytte til ord og sætninger, når selve læseprocessen bliver det afgørende. En læseproces, der kan strække sig fra den frivole lystlæsning, hvor tonefald og enkeltsætninger bider sig fast i hukommelsen og viser sig vanskelige nogensinde at glemme igen – f.eks. sætninger som “Replacing a casual acquaintance with an ordinary daughter does not make a son” eller “The care with which the rain is wrong and the green is wrong and the white is wrong, the care with which there is a chair and plenty of breathing” – til de systematiske forsøg på at forstå enkelttekster, værker, forfatterskabet eller Steins poetik.
De tekster, Peter Laugesen her har oversat stammer alle fra bogen >em>Tender Buttons , hvis titel kan betyde Bløde, blide, ømme eller møre knapper eller knopper, og som formentlig er skrevet i løbet af 1912 og oprindeligt udgivet i 1914. Tender Buttons er inddelt i tre afdelinger, hvoraf den første bærer undertitlen “Objects”, den anden undertitlen “Food” og den tredje “Rooms”. Bogen bevæger sig således fra noget, der befinder sig uden for én, til noget, der passerer igennem én, til noget, man selv er indfattet i. Og svarende til dette indhold er de to første dele sammensat af mange
både kortere og længere tekster, mens sidste afsnits “Rum” udgøres af én lang tekst (herfra stammer de to sætninger, jeg citerede ovenfor). De stykker, Laugesen har valgt at oversætte, er alle fra første afdeling og er således portrætter af “genstande”, hvad mange af dem også signalerer i overskriften, skønt en del forekommer at falde uden for denne kategori (f.eks. KOLDT KLIMA, EN TID TIL AT SPISE, IND IMELLEM og den helt ugrammatiske A LITTLE CALLED PAULINE, der lyder gebrokkent på engelsk). Laugesens oversættelser udgør en lille sammenhængende sekvens kort før slutningen af første del.
Gertrude Stein betegnede selv disse tekster som digte – skønt det kan være svært at se, hvordan de markeres som poetiske til forskel fra hendes andre tekster – og som på én gang en vending mod substantiverne og mod genstandsverdenen og det visuelle. Forud forTender Buttons havde Stein især satset på at skildre personer via “talking and listening” og på at skrive med sprogets mindst betydningsbærende småord: adverbier, præpositioner, artikler og konjunktioner og med de foranderlige og fejlbarlige verbalformer. Som hun forklarer i foredraget “Poetry and Grammar”, finder hun substantiver og adjektiver kedelige, fordi de blot er navne for ting. Men “then, something happened and I began to discover the names of things, that is not discover the names but discover the things to see the things to look at and in so doing I had of course to name them”.
Der er næppe nogen tvivl om, at Gertrude Stein havde en realistisk eller mimetisk ambition om at skildre genstandsverdenen i sine digte. Det, hun søger er imidlertid ikke nogen konventionel repræsentation af tingene i overensstemmelse med den litteraturhistoriske skrivemåde, der kaldes realisme. “Language as a real thing is not imitation either of sounds or colors or emotions”, siger hun i samme foredrag. Det, det handler om, er “looking at anything until something that was not the name of that thing but was in a way that actual thing would come to be written”.
Teksterne er ifølge Stein først og fremmest et arbejde i sproget, der defineres som ligeså reelt og konkret som tingsverdenen, men et arbejde, som er forbundet med en intens perception og erkendelse af verden og dens genstande. Og gennem dette sprog- og-perceptionsarbejde mener Gertrude Stein at kunne genskabe tingen i sproget.
Som vi allerede har set i den lille MALAKIT-tekst, er det imidlertid ikke let at genkende Steins sprogligt genskabte objekter. Hvis det ikke var for titlerne, ville de ord, der står nedenunder, næppe få én til at tænke på disse genstande.
De fleste, der har beskæftiget sig med Tender Buttons, har da også haft vanskeligt ved at læse digtene realistisk.
En del har helt opgivet og valgt at anskue Steins forfatterskab under rubrikken “The Development of Abstractionism” med Tender Buttons som kulminationen af “verbal collage”. Men bortset fra de rent lydlige og rytmiske kvaliteter, der kan gøre læsningen til en musikalsk fornøjelse, er det næsten ligeså svært at læse Steins stykker som rene ordkombinationer uden mening som at læse dem realistisk. Sætningen i f.eks. VAND DER REGNER : “Water astonishing and difficult altogether makes a meadow” giver faktisk udmærket mening. Det er ikke svært at opfatte vand som forbavsende eller besværligt eller som noget, der kan danne en eng, selv om det er vanskeligt at se, hvordan det afsluttende “and a stroke” kan indgå i meningssammenhængen – med mindre det da er “et strøg” af vandfarve.
Sprog er altid betydningsbærende, uanset hvor sønderbrudt og snedvredent, og kan meget vanskeligt læses som abstraktion på linie med den samtidige billedkunst, Gertrude Stein ofte sammenlignes med bl.a. i kraft af sit nære forhold til Picasso.
Andre læsere har ment, at der måtte være en hemmelig kode, der kunne lukke teksterne op. Nogle af hendes samtidige mente således, at man ville kunne forstå hvert ord i hendes tekster, hvis man var tilstrækkelig bekendt med detaljerne i hendes dagligliv. Andre har ment, at teksterne er dækket lesbisk tale beregnet for en inderkreds eller bevidst krypteret for at undgå offentlig forargelse.
Det er givetvis rigtigt, at der indgår private medbetydninger i Steins tekster. En del af hendes portrætter af personer blev f.eks. læst op for en personkreds, som kendte de pågældende og derfor var i stand til at fange indforståede henvisninger til private begivenheder, sproglige vendinger etc. I Tender Buttons indgår der bl.a. et betydningslag, der har med kvinders huslige gøremål og klædedragt at gøre, og som kunne tænkes at referere til Gertrude og Alices dagligliv – i de her oversatte tekster f.eks. strækkende sig fra hatte og krøller, fjer der trimmes og kniplinger, konfekt og underskørt til forskellige former for madlavning og servering. Og det er kendt, at samleveren Alices navn og kælenavne er indskrevet på mange niveauer i Gertrude Steins tekster (men såvidt jeg kan se ikke i nogen af de her bragte oversættelser).
Det er også svært at overse det lag i bogen, der spiller på et mere eller mindre polymorft-perverst erotisk indhold. Blandt de her oversatte tekster er der f.eks. EN BRUN, der umiddelbart vækker anale associationer, eller ET UNDERSKØRT, som under det hvide skjuler “en skændsel” = de kvindelige kønsdele, eller hvis hvide måske allerede er blevet plettet, af menstruationsblod? eller besmittet af den ukvindelige skribentkarrieres blæk? men hvis indhold konkluderende beskrives mere erotisk som “a rosy charm”, en rosa charme eller amulet i rosenform. Og gennem bogen løber også et lag af termer for rent og urent og et lag af værdibegreber og vurderende udsagn, som til tider knytter sig til det erotiske (Her f.eks. synligt i ET UNDERSKØRTs balance mellem fordømmelse (“disgrace”) og charmering). Betydningslag, som nogle læsere har tolket som forsvar for anderledes sexualvaner.
Endnu andre læsere har peget på det selvrefererende og selvkommenterende metaniveau, der utvivlsomt også udgør et lag i Tender Buttons. I Laugesens udvalg er metabemærkningerne ikke særligt synlige, højst kan man skimte dem i den genkommende omtale af, hvad ting “betyder” og “viser”, og for den, der kender hele værket, er der en henvisning til bogens første, sandsynligvis programmatiske tekst A CARAFE, THAT IS A BLIND GLASS i IND IMELLEM, hvor der ligeledes tales om “glasses” og “a perfectly unprecedented arrangement”, som kunne pege på Steins hidtil usete måde at skrive tekster på – det der i indledningstekten benævnes “an arrangement in a system to pointing”. Udaf et sådant uhørt arrangement af ord, der peger, kommer der “a spectacle”, noget synligt, en forestilling, der imidlertid ikke behøver at være noget sært: “nothing strange”, og heller ikke behøver at være uordentligt, blot fordi det ikke ligner: “not ordinary, not unordered in not resembling”.
På den anden side er dette uhørte arrangement i IND IMELLEM et forhold mellem gamle damer (indbyrdes?) eller mellem de gamle damer og milde forkølelser.
Det er til den slags stadige brud, i evig vekselvirkning med de ligeså stadigt opdukkende betydningssammenhænge, der gør Gertrude Steins tekster i Tender Buttons umulige at fiksere i noget endeligt system. Mange af de foreslåede tolkningsrammer har noget for sig. Og der kan næsten altid gives gode eksempler på deres brugbarhed i enkelttekster. Der er bare ingen af dem, der holder som overordnet tolkningssystem for bogens tekster som helhed. Steins digte danner et flimmer, hvor betydninger hele tiden dukker op, blot for ligeså snart at nedbrydes, så læseren igen og igen må forfra: fra den ene tekst til den næste, fra sætning til sætning, fra ord til andet.
Og deri ligner Gertrude Steins Bløde knapper muligvis den kubisme, Picasso og Bracque samtidig var ved at udarbejde, som ligeledes opbygger figurative billedrum, blot for i samme nu at nedbryde dem til linie og farve på billedets flade.

Litteratur

Den engelsksprogede udgave af Tender Buttons>/em> er f.eks. tilgængelig i Penguinudvalget af Steins tekster med titlen Look at Me Now and Here I Am, redigeret af P. Meyerowitz (1971), som giver et godt indblik i de forskellige slags skrifter i forfatterskabet.
Gertrude Steins foredrag er samlet i Lectures in America (1935), der findes i en paperbackudgave fra Virago Press, London, 1988.
Gertrude Steins ‘selvbiografi’ The Autobiography of Alice B. Toklas (1933) findes i en Penguin-udgave.
På dansk er udkommet Gertrude Steins bog om Picasso
Yderligere litteraturhenvisninger i min artikel om Tender Buttons “Læsefrugter” i: T. Ørum (red.) Tæt på teksten, Museum Tusculanum, København 1994.
Om Gertrude Steins og de øvrige modernisters realisme har jeg skrevet i artiklen “Modernismens realisme” i: J. Holmgaard (red.): Gensyn med realismen, Medusa, 1996. Om Gertrude Steins indflydelse på Fluxus og tresseravantgarden i “Når livet bliver kunst, og tingen bliver ord”, i Kritik 111.

Advertisements

§ One Response to Bløde knapper, ømme skud.

  • […] Gertrude Stein, der elskede sprogskabte misforståelser, forsøgte sig i Poetry and grammar med en rangordning af ordklasserne efter deres merbetydningspotentiale. I den rangordning afskrev Stein substantiverne som uinteressante, fordi de blot er navne på ting, og tingene er mere interessante end navnene på dem. Og adjektiverne, der bare lægger sig til substantiverne, som Stein allerede havde afskrevet, kunne hun heller ikke bruge. Men verberne, verberne, de var og er interessante, fordi de kan afstedkomme misforståelser. […]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

What’s this?

You are currently reading Bløde knapper, ømme skud. at Steinselskabet.

meta

%d bloggers like this: