Ny Stein og Toklas biografi til debat

14/01/2008 § Leave a comment

Den amerikanske kulturjournalist Janet Malcolm har udgivet en ny biografi om Gertrude Stein og Alice B. Toklas,Two Lives. Bogen har allerede skabt en del debat internationalt og fået en blandet modtagelse i Stein-forskningsmiljøerne.

Læs Politikens anmeldelse af bogen her

Og se formanden for Gertrude Stein-selskabet, Laura Luise Schultz’ replik på denne, trykt i Politiken lørdag d. 12. januar 2008 nedenfor.

Gertrude Steins røde rose

Af Laura Luise Schultz, formand for Gertrude Stein Selskabet, Steinforsker, videnskabelig assistent ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Om sin berømte sentens, ”Rose is a rose is a rose is a rose” sagde Gertrude Stein selv, at her var rosen rød for første gang i engelsk poesi i hundrede år. Den var rød, fordi den var konkret, fordi den igen var en rose og ikke længere bare en (tom) metafor, ikke bare et trivielt synonym for romantisk kærlighed.
I Politiken den 6. januar fremstiller Bo Tao Michaëlis Stein som en sort, læs: fascistisk, rose. Selv om Stein vitterlig politisk set var lige så reaktionær som hun i kunstnerisk henseende var revolutionær, kalder Michaëlis’ forenklede fremstilling af Steins ageren under 2. verdenskrig på nogle præciseringer.
Under overskriften ’En rose er en sort rose med torne’ hævder Michaëlis, at Steins reaktionære politiske holdninger og ideologiske fortrængninger under og efter 2. verdenskrig gik ”langt videre end det tilladelige”. Det suspekte er bl.a., at hun redder livet under den tyske besættelse af Frankrig gennem sit venskab med en af Vichy-regeringens håndlangere, Bernard Faÿ. Faÿ blev sidenhen idømt livsvarigt fængsel for sine forbrydelser under besættelsen, men flygtede i 1951, bl.a. med økonomisk hjælp fra Steins efterladte samleverske, Alice Toklas. For at hjælpe Faÿ solgte Toklas nogle billeder fra den kunstsamling, Stein havde efterladt hende. Toklas’ taknemmelighedsgæld til Faÿ – som hun skyldte både sit og Steins liv – kostede hende en alderdom i dyb fattigdom, idet Steins amerikanske arvinger herefter fik båndlagt de midler, som Steins enestående kunstsamling repræsenterede.
Michaëlis’ artikel er en anmeldelse af kultursladderjournalisten Janet Malcolms biografi om Stein og Toklas, Two Lives. Michaëlis kalder Malcolms bog for ”spændende som en thriller” og ”velskreven litteraturvidenskab”. Der er imidlertid ikke i Malcolms bog en eneste oplysning om Steins liv og værk, som ikke allerede er kendt af den seriøse Steinforskning. Således fremlagde Steineksperterne Ulla Dydo og Edward Burns allerede i 1996 nuanceret dokumentation for Steins bevægelser under anden verdenskrig, herunder forbindelsen til Faÿ og Petain-regimet. Disse forskeres materiale leverer hele grundlaget for Malcolms bog. Malcolm takker for hjælpen med en sensationalistisk og fordrejet fremstilling af både dem og deres forskning.
Med Malcolm som kilde er det måske ikke så underligt, at Michaëlis’ artikel indeholder en række unøjagtigheder, som er graverende for udlægningen af Steins moralske habitus. Det gælder fx hans fremstilling af, hvordan Stein angiveligt undlader enhver kritik af de franske medløbere ”og beskriver i sin erindringsbog ’Wars I Have Seen’ alle franskmænd som fødte medlemmer af modstandsbevægelsen! Mens alle de små patrioter, som vitterlig led og afled i kampen mod døden fra Tyskland er fortrængt ud af hendes egen franske rosenhave.”
Jeg ved ikke, om Michaëlis har læst Wars I Have Seen, men det har jeg.
For det første er det ikke en erindringsbog. Bogen er skrevet under besættelsen, påbegyndt i 1943 og slutter med befrielsen. Dvs. at den er skrevet i en krigstilstand, hvor forkerte synspunkter medførte direkte fare for hendes eget liv. Bogen er netop ikke skrevet i kritisk tilbageblik, men i selve den rædselsvækkende stemning af forrædderi, hykleri og dødsangst, som Michaëlis så malende beskriver. I den sidste del af krigen var Stein så godt som afskåret fra omverdenen, ikke mindst fra sine amerikanske kontakter. Bogen er derfor præget af den desorientering, som tegnede livet under besættelsen, hvor alle informationer er censurerede, hvor rygter, propaganda og overtro er de dominerende orienteringskilder, hvor man ikke ved, hvorfor folk forsvinder, og hvor naboer stikker hinanden for et godt ord. En paranoid samfundstilstand, som skabt til at opdyrke fjendebilleder og fordomme.
Steins bog fremstiller denne mentale tilstand gennem beskrivelser af hverdagslivet. Bogen er bedst, når den beskriver de enkelte menneskers forsøg på at navigere i krigens moralske morads, hvor alliancerne skifter hele tiden med fatale følger for den enkelte, og hvor ingen kan vide sig sikker.
Det ER en ubehagelig bog, fordi den til tider ufrivilligt kortlægger Steins egen angst, fortrængninger og reaktionære fordomme sammen med resten af samfundets. Men bogens fortjeneste er, at den fremstiller oplevelsen af orienteringstab og modstridende følelser, herunder forfatterstemmens egne forsøg på finde holdepunkter i den massive dyne af mistro og misinformation. Ikke retrospektivt retoucheret, men inde fra den skizofrene krigstilstand selv.
Særlig problematisk er Michaëlis’/Malcolms fremstilling af Stein som repræsentant for jødisk selvhad. Stein ønskede ikke at indordne sig under de begrænsninger, som nogen form for minoritetsidentitet kunne tvinge hende ind i. Det er interessant, at når Stein nægtede at underlægge sig kønsbetingede restriktioner – fx ved at afvise at tage en kvindelig identitet på sig, og tværtimod satte sig selv i scene som maskulint geni – så er det blevet udlagt som progressivt og frisættende, men når hun afviste at identificere sig med en baggrund som europæisk jøde, der overhovedet ikke passede til familiens nye livsstil i USA, så er det selvundertrykkelse og selvhad. Steins opvækst var én lang assimilationsproces, hvor hun kæmpede for at blive amerikaner – det eneste land, hun kunne betragte som sit eget, netop fordi det var et land af indvandrere, hvor alle identiteter var i forandring. Denne erfaring og fremstilling af identitetens formbarhed og foranderlighed er hendes væsentligste bidrag til moderne vestlig kultur og i sig selv et anti-totalitært politisk statement.
Det er et hykleri af rang, når Michaëlis fremstiller Steins liv under besættelsen som en rosenhave. Rosenhaven var først og fremmest en køkkenhave; og den køkkenhave var grundlaget for Stein og Toklas’ overlevelse, eftersom de efter den tyske besættelse af også det ”frie” Frankrig i 1942 ikke længere kunne få overført penge fra USA. De havde, som så mange andre jøder, måttet efterlade deres værdier, herunder malerisamlingen, da de flygtede fra Paris og søgte tilflugt på landet. Det var i øvrigt forbryderen Faÿ, der efter at være blevet advaret af Picasso (gør kontakten til Faÿ også Picasso til fascist?) forhindrede tyskerne i at splitte den uerstattelige samling ad. Samlingen rummede adskillige hovedværker af bl.a. Matisse og Picasso, hvoraf mange formentlig havde været tabt for eftertiden uden Faÿs mellemkomst.
Trods køkkenhaven er det et faktum, at livet for de to ældre kvinder – Stein blev 70 i 1944 – var benhårdt, at de ud over kampen for at skaffe mad og brænde var i overhængende fare som jøder, homoseksuelle og intellektuelle. De to kvinder var i kraft af deres livsform betydeligt mere synlige og udsatte end de fleste. I den situation var der begrænsede muligheder for at være ærlig, endsige kritisk: omskrivninger og fortrængninger satte ind, og uhellige alliancer blev indgået. Det gjaldt om at overleve.
Sandheden er konkret, sagde Brecht, men det er døden også. I Wars I Have Seen forsøgte Stein så godt hun kunne fortsat at være konkret midt i den massive ideologiske tåge.
Bevares, Steins lidelser var for ingenting at regne mod de millioner, som mistede livet i udryddelseslejrene – en skæbne der så let som ingenting kunne være overgået hende selv. At forlange, at hun under de vilkår skulle have taget åbenlyst afstand fra Pétain-regimet er et temmelig gratis synspunkt i dag.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

What’s this?

You are currently reading Ny Stein og Toklas biografi til debat at Steinselskabet.

meta

%d bloggers like this: