Steinselskabet indtager LiteraturHaus i København den 11. maj!
20/04/2017 § 1 Comment
Biografier
Morten Søndergaard er digter, kunstner og far til Sophus Helle. Søndergaards tekster er oversat til en lang række sprog, han har udstillet rundt omkring i Europa, og han har modtager flere litterære priser, bla. Statens Kunstråds livslange ydelse.
Hans seneste værk, Ukend dig selv, er et 10 tons tungt digt der nu udgør gulvet i galleriet Brandts 13 der tager sit udgangspunkt i babylonske varsler.
Sophus Helle er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Han er uddannet i Assyriologi, studiet af kulturer fra oldtidens Irak, med specialisering i babylonsk litteratur. Hans nuværende projekt handler om forfatterskab og kulturkontakt i den babylonske kulturs sidste århundreder.
Laura Luise Schultz er formand for det danske Gertrude Stein-selskab, lektor i teater- og performancestudier på Københavns Universitet og har skrevet sin ph.d.-afhandling om Gertrude Steins skuespil og det postdramatiske teater. Senest har hun sammen med Sarah Posman redigeret Gertrude Stein in Europe.
Kort beskrivelse
Digteren Morten Søndergaard og oldtidsgranskeren Sophus Helle mødes til en dialog om babylonsk litteratur og Steins poesi. Stein og babylonerne deler en fascination for tegn, navne og ord: hvad tegn gør, og hvordan benævnelsen peger på tingen. Stein og de babylonske lærde benytter sig dertil også af de samme teknikker for at undersøge tegnenes væren: gentagelse, og alenlange lister. Nærmest endeløse sekvenser af faste elementer, der evigt kombineres på ny. Men hvad er det lister kan, der gør dem særligt god til at undersøge tegn? Vi dykker ned i listens mange poetiske roller – insisterende, udforskende, opløsende, skabende, sørgende, magiske, poetiske, performative, svimlende, osv.
Laura Luise Schultz er – sammen med flere andre medlemmer af Steinselskabet, der vil være tilstede – netop hjemvendt fra et Stein-oversætter-retreat på Mallorca, og vil sige noget om Gertrude Steins Mallorca-tekster; det bliver en overordnet introduktion til perioden og teksterne og betydningen af Geography and Plays.
Det kan med andre ord kun blive en god aften!
Længere beskrivelse
Digteren Morten Søndergaard og oldtidsgranskeren Sophus Helle arbejder på det fælleds bogprojekt ’Vanvid i kileskrift’. Under denne (og fra Sophus Claussen hapsede) titel mødes de til en række samtaler om babylonsk kultur og moderne poesi, set i lyset af hinanden.
Næste del af dette projekt bliver ’Roser og lister’, hvor den babylonske litteratur sættes over for Gertrud Steins poesi. Hvor arbitrær denne kobling end måtte lyde er der faktisk en række overraskende sammenhænge mellem disse to litteraturer, adskilt som de er af to-tre-fire årtusinders historie. Både Stein og babylonerne var intenst optaget af tegn – ord, navne og især substantiver. For hvad er tegn for noget? Hvordan peger benævnelsen på tingen? Er det voldsomt, skabende, beskrivende, kælende?
Men ikke nok med det, for babylonerne og Stein benytter sig også af de samme teknikker for at undersøge tegnenes væren: nemlig gentagelser, og alenlange lister. Hos både Stein og i de babylonske tekster finder man en helt særligt begejstring for nærmest endeløse sekvenser af faste elementer, der evigt kombineres på ny – i, for eksempel, The Making of Americans eller de babylonske leksikallister.
Hos Stein er gentagelsen ofte insisterende, de er en måde at lade tegnet pege på tingen med fornyet kraft (mest berømt er selvfølgelig a rose is a rose is a rose). Hendes lister bærer ofte et analytisk præg, som ønskede de at splitte verden op i en art poetisk DNA, hvis delelementer evigt kan rekombineres til komplekse strukturer. Og endeligt er de generative: et mønster, når det først er fastlagt, kan hos Stein altid udvides til svimlende længder.
Hos babylonerne er listen et grundformat, der går igen i både deres videnskab, poesi, love og hverdag. I dens enkleste format er de lister af ord, som dem, de babylonske skolebørn skulle terpe for at uddanne sig til at blive skrivere. Mere komplekse er de tusind-sider lange lister af varsler, symptomer og tegn, der var kernen i babylonsk lærdom. Og ligesom Stein er disse lister analytiske og generative: varsel-listerne er bygget op som sekvenser af tegn, der indgår i stadigt nye kombinationer med hinanden.
Listerne kan også være poetiske. Babylonerne bruger lister til at opbygge spænding, men også til at opløse den spænding igen. Gentagelse kan udskyde handlingens forløsning, og dermed gøre spændingen mere ubærlig, men lister kan også lade narrativet forløse sig i en klimatisk splintring. Lister er for babylonerne meget effektfulde – de gør ting. Lister bruges til at sørge: babylonske klagesange gentager det samme vers snildt hundredvis af gang. Lister bruges til at besværge: de magiske tekster er fulde af anafor og epifor, opremsning og litani.
ROSER OG LISTER undersøger hvad er det lister kan. Og går denne særlige forbindelse mellem lister og tegn ud på. Og hvad kan Stein og babylonerne belyse i hinandens poesi..
Steinselskabet 
[…] Den 11. maj 2017 besøgte Morten Søndergaard & Sophus Helle selskabet, hvor de fortalte om roser og lister hos babylonerne, og Laura Luise Schultz fortalte om Steins Mallorca-tekster. Læs også her om flere af Steinselskabets medlemmers tur til Mallorca i fodsporene på Gertrude & Alice. […]